Madre de Dios- Puerto Maldonado

Loerdag Morgen forlod vi vores familier og tjekkede ind paa et hostal. Vi brugte formiddagen paa det sorte marked Molino, hvor vi koebte masser af cdér og dvdér for 8kr og tog ind og saa dem paa en bar med gratis biograf, med popkorn og hygge. Vi lavede absolut intet den dag og det var herligt! Soendag tog vi saa ud i junglen, Madre de dios, Puerto Maldonado. Vi tog flyet og var i junglen paa ingen tid. I lufthavnen blev vi hentet af en bus og koert ud til floden- Madre de dios, hvorfra vi sejlede i ca.to timer ud til vores lodge. Vores Lodge viste sig at vaere stor med rigtig mange smaa hytter, en spisesal, en bar, en pool og en terrasse med haengekoejer. Det var skoent. Vi blev moedt med velkomstdrink og stor frokost- indpakket i palmeblade og derefter blev vi tildelt kahytten Tigre, og blev kaldt tigres resten af turen. Efter vi havde set vores Lodge sejlede vi ud til oen- abe oen, lige overfor, hvor vi skulle se aber. Vores guide var ret sej og havde sabel og alting og vi rendte rundt og ledte efter aberne og ligepludselig kom de hoppende og springende fra alle sider og ville have frugt. Der var fem forskellige slags, hvor den stoerste og farligste var edderkoppeaben. Vi fik lov til at fodre dem og de kom helt helt taet paa. Efter vi havde vaeret paa abeoen kom vi tilbage til aftenmad. Aftenmaden bestod af en super laekker buffet og det smagte dejligt og der var endda dessert. Derefter drak vi en oel med de andre som ogsaa boede der og fejrede Lodgens betyrers foedselsdag. Det var virkelig hyggeligt, men det oedelagde det lidt da vi kom ned i vores kahyt og fandt en kaempe tarantel i den ene seng. Vi delte derfor seng den nat - i 30graders varme og en ufattelig hoej luftfugtighed. Den naeste dag var vi tidligt oppe til laekker morgenmads buffet- nam nam. Vi var heldige nok til at komme paa tur ud til Lost Lake. Det var ikke inkluderet i vores tur saa vi var virkelig heldige. Vi blev sejlet laengere ned af floden og ud i junglen hvor vi gik 1km og derefter sejlede af en lille bitte aa hvor vi saa krokodiller og papegoejer og skildpader og i det hele taget var naturen bare utrolig smuk og alle lydende i junglen er helt utrolige og anderledes. Efter 3 kvarter i baaden skulle vi gaa en lille kilmometer hen til et 30m hoejt udkikstaarn. Udsigten herfra var virkelig facinerende. Man kunne se hele junglen og alle papegoejerne. Det var meget smukt. Da vi kom ned skulle vi paa en lille baad tur i en sump hvor vi igen saa en masse dyr. Da vi kom tilbage maatte vi igen sejle de 3kvarter tilbage ad den lille flod, hvorefter vi maatte gaa 7km tilbage til Lodgen, hvor det ligepludselig begyndte at styrte ned. Alligevel stoppede guiden ved de vigtigste planter og fortalte hvad de kunne bruges til. Der var bla. en plante som var fyldt med kvindelige hormoner og man sagde at hvis man spiste for mange blev man homoseksuel. Da vi kom tilbage til lodgen var der god frokost, efterfulgt af en tur ud at besoege en lokal familie. Efter at have besoegt saa mange familier og efter besoeget ved de lokale familier i lake titicaca var vi ikke saa meget for det, men tog alligevel med. Det var virkelig underligt. Familien var lidt for vandt til at der kom turister og kikkede paa dem. Alligevel var det spaendende at se deres banan plantage og deres kaeledyr- eller de dyr som de havde indtil de var store nok til at kunne spises- heriblandt en slange som Lotte var modig nok til at holde. Efter dette besoeg kom vi igen tilbage til lodgen for at blive fodret med god mad. Efter aftensmaden tog vi ud for at se krokodiller og stjerner. Det var virkelig ogsaa spaendende og smukt og vi saa da ogsaa et par krokodiller. Da vi kom tilbage fik vi en fra lodgen til at komme og draebe Tarantellen som stadig var i den ene seng. Efter han havde draebt den kunne vi sove stille og roligt og den naeste dag vende tilbage til Cusco. Rigtig skoen tur... vi vil gerne i junglen igen! paa onsdag skal vi til Chile- rigtig god jul...

Andet rejsebrev fra Lotte- Machu Pichu

hej alle sammen.. saa har jeg simpelthen vaeret paa macchu picchu - eller mig og lene har. Men desvaerre var uheldet ude, og lene blev syg dagen inden. Turen til macchu picchu er en 4 dages tur, hvor man gaar paa den originale inkasti.- saa det var kun mig der gik turen paa inkastien, og mig og gruppen ville moedes med lene om mandagen (afgang fredag morgen) paa macchu picchu (ruinerne fra inkatiden) hele turen : 42 km (paa trapper) fredag d. 8 december 2006 9 km hoejde: 2800 - 3100 m tid: ca. 4.5 timer Jeg havde faet af vide til et moede tordag aften at jeg ville blive hentet fredag morgen kl. 5.30, og jeg var helt faerdig efter en dag hvor lene havde vaeret rigtig syg og vi alle var helt ude af den..men jeg stod selvfoelgelig rigtig tideligt op og gik ud foran mit hus og ventede.Den lille velklaedte mand fra rejse-bureauer kom og hentede mig og lagde ud (lige som aftenen inden) at laegge usansynligt meget an paa mig, paa trods af at det var tidlig morgen og han kun gik mig til skulderen.- fandt ud af at han aabentbart havde arrangeret at hente mig tidligere for at han kunne vaere alene med mig.. det var saatme trals. For ellers kunne jeg have sovet en 1 1/2 time mere.. oev.- men vi tog kl ca 8.30 bussen i 2 timer, mod starten af stien. Og jeg fik snakket lidt med mine "hold"-kammerater paa turen. Vi var kun 4 i vores gruppe + en kvindelig guide (hvike er ret sjaeldende her)i min gruppe var: - Jacob 22 aar (englaender/amerikaner.. masser af sort humor og meget positiv)- Jenna 22 aar (tysker .. og usansynelig glad og hjaelpsom)- Lucy 30 aar (australier .. meget sjov og med en masse interresante kommentare) + de 5 baerer, alle baerene var lokale maend som bar op til 25 kg op og ned af bjergene. De var ALTID hurtigere fremme end os turister, og de fleste gik hele turen i sandaler. VIKELIG VIRKELIG fantastsik. For turen er saa usansynelig haard ( selv om man kun baere sit vand og lidt at spise) hi hi..- min gruppe var nogle helt fantastiske mennesker.. som har inviteret mig til baade amerika og australien.. DEJLIGT Vi spiste laekker frokost ved 11 tiden, og jeg fik den fantiske besked: At mit rejse bereau havde betalt for en "baerer" for mig.. blev selvfoelgelig vildt glad, men havde naesten ikke pakket noget fordi jeg troede jeg selv skulle baere det :0) hi hi.. saa han bar bare min sovepose og liggeunderlag.vi startede vores foerste dags vandring kl. ca 12.30.. ud paa den haarde bjergbestigende 42 km. tur mod Macchu Picchu.- undervejs dag 1 saa vi ruinerne (Patallacta) som var en gammel administrations by, hvor man admininstrede og byttede afgroeder. Og et smukt smukt landskab (kun billederne kan beskrive det), og ankom totalt morbanket til vores lejer ca. kl 16.30.Vores taelte var slaet op, og til min store lykkede havde baerene lavet friske popcorn og varm cacao. Vi var alle rigtig glade. Om aftenen spillede vi kort og snakkede om vores liv. Smadder hyggeligt!! Loerdag d. 9 December 2006 km hoejde: 3100 m - 4200 m - 3600 m tid : ca. 5.5 timer Vi blev vaegget med varm koka-the paa "sengen" loerdag morgen kl. 6, alle var lidt kvaestet, men ved godt mod.- vi var alle sammen klar over at loerdag er den vaerste dag paa turen. Fordi det var den dag vi skulle over det hoejste pas. Vi skulle op i 4700 meters hoejde, hvor luften er utrolig tynd. Saa man har virkelig svaert ved at traekke vejeret, og saa gaar det stejlt opad samtidig. Hele inkastien er forresten trapper, som bare goer det endnu haardere. Men det er helt fantastisk som stien er bevaret. Og undervejs kommer man forbi mange gamle ruiner, som foer var hvilesteder for ikafolket (ketuaerne). Inkaen var fatisk bare kongen til folket. Men de fleste kalder osse bare folket INKAERNE. .. Vejen op ad bjerget mod "den doede kvindes pas" (det hoejte pas paa turen), fulgtes jeg med Jenna (den tyske pige) Vi var er rigtig godt team. Som stoettede hinanden, og pressede lidt paa hele tiden. Det var helt super, fordi gruppen blev hurtigt delt op, fordi man bare har brug for at gaa i sit eget tempo. (selv om man naesten ikke kan kalde vores kravlen op af bjerget et tempo.. hi hi)- Men det var skoent, for paa vej op af bjerget havde vi 3 stoerre pauser hvor gruppen moedtes, og der fik mig og Jenna ros, fordi de syntes vi var smadder hurtige og dygtige .. ha ha..)- den australlske pige Lucy havde en virkelig haard tur, og hun sakkende meget bagefter os andre, men kom selvfoelgelig hele vejen op osse.Det var en fantastisk foelelse at staa paa toppen af bjerget. Man foelte sig heeelt vildt sej, og var bare glad. Man foelte virkelig at man havde gjort noget helt specielt.Paa toppen moedtes Jenna og jeg med Jacob, som var meget hurtigere end os. Og vi vandrede sammen ned igen. Eller rettere sagt - vi LOEB ned.. det var lidt vildt, men meget mere praktisk og hurtigt.Vi var ved lejeren kl. ca 13.30, saa vi ankom lidt foer tidsplanen.-efter det tog vi os en velfortjent lur, og spillede kort resten af eftermiddagen. Og en masse god mad. det var rigtig hyggeligt. d. 10 december 2006km: 14hoejde: 3600 m - 3800 m - 2600 mtid: 9 timer Vi startede kl 7.15, men kom lidt sent afsted pga af min mave .. hi hi. Om morgenen var vejret nogenlunde klart, men vi kunne godt se at regnen var paa vej. Vi var alle sammen temlig smadret efter dagen foer, men da benene kom lidt igang igen gik det bedre. Jeg havde dog rimelig ondt i min venstre ankel, fordi jeg havde snuplet saa mange gange. Jeg vriklede om igen er ca. 7-8 km, og maate stoette mig til en af de andre resten af turen... da jeg havde svaert ved at stoete paa foden.. men vi tog os tid, og de andre var soede til at holde humoeret oppe. Paa trods af min haevet ankel og den silende regn..Saa da vi saa endelig kom til lejeren var vi drivvaade, og samtlige ting var vaade. Jeg laante et haandklaede af jacob og fik et varmt bad - DET BEDSTE BAD NOGENSINDE.. (kommer helt op paa siden af et bad efter roskilde festival) hi hi..- efter badet hyggede vi os alle sammen med et fantastisk kortspil vores guide havde laert os. Som vi spillede fra kl 17 - 22.. og vi drak et par oel, og det var simpelthen skiide hyggeligt.- alle baerene havde lavet et kaempe festmaaltid, saa vii kunne slet ikke spise det hele.. men det var skoent.-om aftenen kiggede vi paa stjerner, for stjernehimlen ude i bjergene er simpelthen saa fantastsik.. det er mange flere stjerner end nogle andre steder. Jeg saa 5 stjerneskud men de andre saa kun 3.. ha ha.. havde en masse oensker. - vi kom foerst i seng kl 24. og jeg kunne naesten ikke sove, fordi det var saa hunde koldt. d. 11 december 2006 Vi stod op kl 3.45, for at faa naa til naeste chek point kl 5.Min fod var ret smadret med det blev bedre da jeg havde gaaet lidt, vi hyggede lidt afsted her om morgenen, for vi var traette, og havde ikke travlt. Der var dog nogle grupper der bare loeb afsted.. det var ret ondsvagt, det virkede lidt som om de troede at macchu picchu ikke ville vaere der.. :0)Vi kom til solporten (indgangen i macchu picchu omraadet) kl ca. 7 solen skinnede sa smukt og det var helt klart.... det var et helt fantastsik syn.. og en rigtig god beloenning.. efter 4 dage med vandring og op ned af bjerge paa stentrapper..! dejligt paa vej ned mod macchu picchu ruinerne, gik jeg og snakkede med jacob fra min gruppe, vi havde det vildt sjovt, og jeg lagde ikke maerke hvor jeg satte mine foedder.. ahhhhhhhh.. JEG FALDT UD OVER EN KLIPPE.. foerst grinnede jeg bare da jeg laa der, fordi jeg troede at jacob var ved at tage sit camera frem.. men han var paa vej ned for at hjaelpe mig op.. jeg laa bare der paa ryggen og spraellede.. (var kun faldet ca. 1.5 meter..)resten af gruppen kom lige da jeg var kommet op, og hoerte hvad der var sket, jeg grinede bare.. men saa saa jeg, at hvis jeg havde taget bare 2 skridt mere, var jeg faldet ca. 20-30 meter ned.. Blev meget meget forskraekket. Og holdte derefter min kaeft i ca. 20 (hvilket er lang tids stilhed for mig..)- havde kun faet et par skraemmer paa knaene .. kl. ca 8 moedtes vi med lene for foden af macchu picchu.. det var dejligt at se hende igen, men var heelt smadret efter turen..- vi havde en tur rundt paa macchu picchu med vores gouide.. Man mener at byen oprindelig blev bygget omkring år 1460 som sommerresidens for inkaherskeren Inca Pachacuti (1438-71). Byen havde cirka 500 indbyggere, og blev formentlig forladt i forbindelse med spaniernes blodige erobring af Peru - for derefter at blive glemt i de skovrige bjerge langt fra alfarvej indtil 1911. Macchu Picchu består af ca. 150 stenbygninger med tilhørende kanaler for vandforsyning og afløb. Når ruinerne er så velbevarede i dag, er det fordi det at inkaingeniørerne har funderet stenbygningerne på et passende lag sand, således at klippegrundens bevægelser ikke forplanter sig direkte til murværket under de ret hyppige jordskælv. Det var heeelt fantstsik, med de forskellige templer (sol, vand og kondor) mange af tingende var naturlige sten, og tempel bygningerne var helt perfektionistisk skaaret ud i sten, da inka-folket ikke brugt moertel, men slep stenen saa de sad perfekt sammen. efter turen besteg lene bjerget WAYANA PICCHU, sammen med jenna fra vores gruppe.. jeg havde paa ingen maade overksud til det, saa mig og jacob og lucy tog ned til byen, for at spise lidt og slappe af..kl. 15.55, efter lidt middagsmad tog vi toget tilbage til cusco med rygsaekken fuld af oplevelser. Tag ind og tjek nogle af alle de smukke billeder paa www.leneoglotte.blogspot.com -idag tager vi videre til chile, efter et par dage i junglen.. det var virkelig spaendende og vi saa masser af dyr. men den beskrivelse kommer senere.. mange kaerlige jule hilsner fra lotte

Andet rejsebrev fra Lene- Peru

(billede af nogle af pigerne fra hjemmet, mig miss crazy som jeg bliver kaldt og saa den barbie de synes jeg ligner) Endnu en hilsen fra Peru. Efterhaanden er jeg virkelig blevet traet af det her land. Er stoppet med at arbejde paa skolen med de smaa boern. Det var simpelthen for frustrerende for mig at se at de ikke udnyttede de faciliteter de havde. Tissede i skolegaarden hvor de ogsaa spiser og leger, selvom de har et ganske udemaerket toilet, smidder deres affald i skolegaarden selvom der var skraldespande og oedelagde de boeger og ting de havde og ikke gad spise det mad de fik- det vaerste var at laereinden ikke sagde noget til det- saa det blev min sure opgave og det gad jeg virkelig ikke! Nu arbejder jeg paa et boernehjem for piger i alderen 11-18 aar. Hjemmet er selvfoelgelig styret af den katolske kirke og boernene er der paagrund af at deres familie har forladt dem- deres foraeldre er i faengsel, fordi de er blevet misbrugt eller af andre helt forfaerdelige grunde. Den foerste dag hjalp jeg pigerne med deres engelsk lektier, spillede basket og snakkede. En pige fortalte mig at hun havde boet paa hjemmet i 3 uger, hendes foraeldre var doede for 4 uger siden, det var hun glad for, for saa skulle hun ikke bo paa gaden og tjene penge som de alligevel ville drikke op. Hun var 14 aar og kommer ud fra hjemmet naar hun er 18, eller som hun sagde, hvis der var en familie der tog hende til sig, men det haabede hun virkelig ikke- hun ville aldrig have en familie. Det er jo forfaerdeligt! Ellers har de det nu godt paa hjemmet, leger gaar i skole, ser fjernsyn, laver mad og det er ganske fint. De er bare virkelig beskidte og deres hud er hel ru af skidt. Da jeg kom paa arbejde i dag var der fuld droen paa, da der kom en bus fuld af amerikanere med penge. Alle pigerne var ifoert deres skoleuniform og fik sat haard og det var vildt forfaerdeligt. Da amerikanerne kom lavede de et show for dem med dans og sang og tale paa engelsk og amerikanerne fik taget billeder med boernene paa skoedet. Det var forfaerdeligt. Saadan en flok amerikanere fra Dallas- Texas- selvfoelgelig som er ude og missionere og giver gaver og selvfoelgelig flest maend som soeger for at tage billeder af de aeldste piger paa hjemmet og... puha. En af maendende lagde virkelig an paa en pige paa kun 16 aar (han var 30 fortalte hun) og gav hende hans e-mail adresse og soergede for at tage billeder af hende og holde armen om hende og gav hende lidt for mange kindkys og hun var smigret og bagefter sagde hun til mig at det kunne vaere det kunne blive hendes kommende mand- det er jo puha- virkelig ulaekkert! Udover det talte de om hvordan jesus nok skulle frelse dem endag, for her er konstateringen ikke at man doer, men at man bliver reddet af jesus hvis man beder! Alle boernene var glade og de fik vildt mange gaver- en kasse fyldt med gaver til alle- 55 piger paa hjemmet. Det er sgu alligevel flot klaret, men det var nu alligevel som at se de hvide bestikke indianerne og omvende dem til kristendommen. Da alle amerikanerne gik graed de og boernene spurgte om de ikke maatte komme med dem hjem og vaere en del af deres familie,- og det sker saa faktisk en gang om maaneden- det er jo forfaerdeligt! Jeg proever at laere boernene at de ikke behoever at have en mand og giftes saa snart de bliver 18, men kan faa en karierre og et arbejde og et liv. Udover mig arbejder der en dame fra den franske del af Canada og en pige fra Holland. Pigen fra Holland havde taget den samme bus som vi togtil La Paz tre dage foer os (pony express hvor vi naer var blevet roevet) og var koert galt og havde braekket sit kraveben- forfaerdeligt! Ud over det var vi sidste weekend i Puno og se de flydende oer- oer lavet af siv, og det var lidt en tuller tur, men det var spaendende at se oerne. Denne weekend skulle vi saa have gaaet inkaturen og det gjorde Lotte ogsaa, men jeg blev meget meget syg dagen foer og var til laegen som sagde at jeg virkelig ikke maatte tage afsted, min krop var i chok og det var forfaerdeligt at vaere saa syg i et andet land, men familien var soed og sammen med Lotte tog de sig af mig. Jeg tog alligevel toget til Aguas Calientes Soendag morgen og moedtes med Lotte og hendes gruppe mandag paa machu pichu. Var virkelig ked af jeg ikke var med paa turen- men Lotte sagde det havde vaeret en fed tur og gruppen hun havde vaeret afsted med virkede rigtig flink og det var surt jeg ikke var med, men jeg fik set machu pichu som er virkelig smukt og gik op og saa udsigten fra wayna picchu og det var saa smukt. Denne weekend regner vi med at tage 4 dage i junglen- madre de dios som graenser op til Bolivia og Brasilien. Jeg glaeder mig meget til at komme vaek herfra hvor alle folk lyver og bedrager og ikke udnytter de ting de har og man hele tiden skal have oejne i nakken og hele tiden faar falske penge tilbage fordi man er turist og de ikke gider give en aegte penge. Haaber det er anderledes paa resten af turen. Foeler ogsaa lidt vi er blevet forfulgt af en smule uheld her i Peru, men paa den anden side er det jo smaating. Situationen i Chile lige nu er en smule farlig da Pinochet lige er doed, men jeg tror ikke vi risikere noget, jeg glaeder mig bare til at rejse rundt og opleve. Rigtig glaedelig jul - Mange varme hilsner fra Lene

Foerste rejsebrev fra Lotte- Peru

hej alle sammen .. Her kommer lige mit foerste rigtige rejsebrev fra cusco.. Jeg har nu boet i cusco i lidt over 3 uger, cucsco er en by paa ca 250.000 indbyggere, og den ligger oppe i andelsbjergene i peru. I min familie bor der mor, far og to boern (en dreng og en pige (15 og 19 aar) de er alle sammen rigtig soede og dejlige, og vil gerne have at man har det godt, i mit hus bor ogsaa en anden sprogskoleelev (rosanna) som er fra holland. Hun er rigtig soed og vi kommer godt ud af det med hinanden. men familiens energibombe er helt klart hunden Allí, (som osse betyder "der" paa spansk.. liidt sjovt..) det er fuldstaendig gal og bider i ens sko hele tiden. Den maa ikke vaere inde i huset og bor ude i deres lille gaardhave, saa hver gang man aabner doeren loeber den ind mens moren i huset raaber "AFUERA AAAFUERAAA" (som betyder udenfor) jeg har nu raabt AFUERA i 3 uger uden at vide hvad det beteod, men at det havde den effekt at hunden loeb ud :0) hi hi.. Maaden man lever paa her er baade helt anderledes og helt ens med danamrk. De "moderne" familier (som min familie) har lige saa traavlt som vi har i Danmark - de bor i byerne og lever livet i sus og dus med internet og mobiltelefoner. Mens familierne i bjergene er gaaet helt i staa, damerne gaar i meget gammelt traditionelt toej med hoeje hatte, knae stroemper, store puf-nederdele, strikkede cardigans og forklaeder.. deter meget maerkeligt at se paa. Fordi der er saa stor forskel. og de dyrker forskellige ting paa deres lille gaar og saelger det paa de lokale markeder. Men jeg elsker det traditionelle toej her, har allerede koebt en masse stroemper - deres toej er bare rigtig fint syntes jeg. Min dag starter med at jeg gaar ud og lukker op for vores "stuepige" kokke-kone (hvad hedder det paa dansk?) hun staar altid og banker paa udenforr, og familien aabner aldrig foer efter 10-15 minutter.. det syntes jeg bar er rigtig synd, saa jeg aabner altid for hende. Hun hedder martha og er simpelthen det soedeste menneske - mig og hende hygger os altid rigtig meget. Hun er i huset hver dag fra klokken 7- 16.30.. det er virkelig lang tid bare at ordne hus.. hun er 26 og har en lille knaegt paa 8 ( tror selv hun er glad for sit job, men jeg tror hun syntes det er lidt haardt at arbejde for en familie hele tiden - isaer naar hun moeder unge rejsende der er ude og nyde livet) - familie kan godt vaere lidt grove overfor hende og kalde paa hende hele tiden, men saa smiler hun bare til mig og ruller lidt med oejnene (det elsker jeg) Hver dag gaar jeg i skole fra klokken 8-12.30.. vi laere bare spansk saa det er ikke saa vaerieret. men det gaar godt for mig, og jeg kan sagtens foere samtaler paa spansk. det er dejligt. Det er nogle sjove laerer vi har, for man kan virkelig maerke at de nyder bare at sidde og snakke med unge turister om livet i peru og hvad der ellers hoere til (paa spansk selvfoelgelig). saa de er temmelig afslappet og lidt dovne. Naar jeg kommer hjem fra skole er der middagsmad - de fodre mig her - selv om jeg beder om smaa protioner oeser martha op . saa nogle gange gaar jeg ud og spiser. Maden er ogsa meget traditionel i mit hjem - det er tykke supper hver dag og saa noget kogt koed og noget ris. ikke favorit retterne - for det snager virkelig ikke af noget.. men jeg spiser selvfoelgelig alligevel :0) -om eftermiddagen tjekker jeg mails og saa moedes jeg med lene naar hun har fri fra arbejde. Det er huggeligt at vi kan moedes hver dag . Nogle gange tager vi ud og ser nogle ting. Andre gange spiser vi noget mad eller laver hjemmeside. Man har virkelig brug for soevn her, for byen ligger saa hoejt oppe. Saa normalt gaar jeg i seng kl 21.30 og laeser lidt. Men inden faar jeg mig lige en kop koka the, en laekker the lavet af kokablade (de samme blade som man bruger til at lave kokain) man bliver dejlig afslappet, og ens hovedpine gaar vaek .. hi hi.. - de lokale her (isaer oppe i de smaa landsbyer) tygger paa koka bladene, for ikke at maerke at man er saa hoejt opppe og faar at stille den vaerste sult. - Fattigdom er er stort problem her i peru da naesten 50 % af befolkningen er arbejdsloese. Det er mest folk ude i landsbyerne og de menneker der kommer ind til byerne for at tigge eller finde lykken. Man laere virkelig at blive lidt kold overfor alle de smaa boern der proever at saelge fingerdukker i centrum (de kigger altid paa en med hundeoejne og ynk i stemmen om man ikke nok vil koebe - og man kan nogle se foraeldrene sidde et stykke vaek og holde oeje. Det er ret trist. Fordi mange af boernene tror efterhaanden at alle hvide mennesker har penge de bare vil give vaek. - men for det meste hvis man har noget mad giver man bare det ( hvis de altsaa vil have det) - i weekenden var jeg paa macchu picchu - og nu er jeg helt faerdig , saa jeg kan slet ikke skrive om det. er bare traet og ret overvaeldet af opleverser paa den tur. Det var helt helt helt fantastisk. mange december hilsner fra lotte ( som savner alt hvad der har med dansk jul at goere - savner en ordentlig flaeskesteg) hi hi.. vores hushjaelper - martha

min vaertsmor, tossede hund og far.

+ Billedet af mig og min vaertssoester fra holland.

Turen til Puno og Titicaca

Denne weekend gik turen saa til Puno. Vi proevede meget ihaerdigt at finde en luksusbus, men det er virkelig svaert naar alle paastar at deres bus er en luksus bus med varme og fjernsyn og sami-senge. Man skal virkelig vaere kold og kontant naar man skal forhandle med saelgerne og vi endte med bussen san louis. Var saa uheldige at vi kom til at sidde lidt for taet paa toilettet og hver gang doeren aabnede kom der en dejlig brise af tis og andet godt og paa de 8 timer turen tog, blev vi vaekket mindst fire gange, da en herre kastede op med de vaerste opkastlyde man kan forestille sig og vaekkede hele bussen. Vi overlevede dog aligevel og da vi kom til Puno fandt vi et hostal og for en gang skyld oenskede vi et vaerelse med eget bad - det var skoent. Ingen af os var i humoer til en lang tur i baad ud paa soen Titicaca og egentlig ville vi gerne overnatte paa en af oerne hos en lokal familie, men det var som om vi havde boet nok ved fremmede familier og bare havde brug for en pause fra det, til at vaere os selv. Udover det var vi begge lidt halvsyge og afkraeftede. Derfor valgte vi kun at tage til oen Uros, en tur paa 4 timer. Det er en ganske speciel oplevelse at vaere paa soen Titicaca, som er verdens stoerste hoejest beliggende soe. I vandet er der kaempe froer som bliver omkring 50cm store. De kommer ikke op til overfladen saa vi saa dem desvaerre ikke. Ud over det er soen saa stor at man foeler man er paa havet. Sivoerne er ogsaa meget speciele. Oer lavet af siv og faktisk flyder paa soensoverflade, med en lille befolkning som lever af turister og som aldrig faar mulighed for at tjene penge nok til at flytte fra oerne og deres siv-hytter. I virkeligheden ret tragisk! Vi var heldige nok til at faa en tur i baadene lavet af siv som siv-mutter roede os til en anden oe i. Alligevel foelte vi havde faaet nok af siv-oer efter de 4 timer og tog derefter paa marked og koebte julegaver og souvinirs. Markedet i Puno er fantastisk billigt og vi var de eneste turister. Udover det, havnede vi naeste dag midt i opvisningen af militaer paa plaza de armas, soendag morgen, foer vi tog med vores yndlingsbus Ormenos hjem, og fik gratis mad i bussen,-og fanta og cocathe og saa adskillige engelske film. Alt i alt var det en god tur- og vi fik slappet af og afkoblet pg aabnet den foerste adventsgave fra Lottes mor- ah... det er da sagen!! Glaedelig foerste december!