Lene og Lottes rejse til Sydamerika: Foerste rejsebrev fra Lotte- Peru

hej alle sammen .. Her kommer lige mit foerste rigtige rejsebrev fra cusco.. Jeg har nu boet i cusco i lidt over 3 uger, cucsco er en by paa ca 250.000 indbyggere, og den ligger oppe i andelsbjergene i peru. I min familie bor der mor, far og to boern (en dreng og en pige (15 og 19 aar) de er alle sammen rigtig soede og dejlige, og vil gerne have at man har det godt, i mit hus bor ogsaa en anden sprogskoleelev (rosanna) som er fra holland. Hun er rigtig soed og vi kommer godt ud af det med hinanden. men familiens energibombe er helt klart hunden Allí, (som osse betyder "der" paa spansk.. liidt sjovt..) det er fuldstaendig gal og bider i ens sko hele tiden. Den maa ikke vaere inde i huset og bor ude i deres lille gaardhave, saa hver gang man aabner doeren loeber den ind mens moren i huset raaber "AFUERA AAAFUERAAA" (som betyder udenfor) jeg har nu raabt AFUERA i 3 uger uden at vide hvad det beteod, men at det havde den effekt at hunden loeb ud :0) hi hi.. Maaden man lever paa her er baade helt anderledes og helt ens med danamrk. De "moderne" familier (som min familie) har lige saa traavlt som vi har i Danmark - de bor i byerne og lever livet i sus og dus med internet og mobiltelefoner. Mens familierne i bjergene er gaaet helt i staa, damerne gaar i meget gammelt traditionelt toej med hoeje hatte, knae stroemper, store puf-nederdele, strikkede cardigans og forklaeder.. deter meget maerkeligt at se paa. Fordi der er saa stor forskel. og de dyrker forskellige ting paa deres lille gaar og saelger det paa de lokale markeder. Men jeg elsker det traditionelle toej her, har allerede koebt en masse stroemper - deres toej er bare rigtig fint syntes jeg. Min dag starter med at jeg gaar ud og lukker op for vores "stuepige" kokke-kone (hvad hedder det paa dansk?) hun staar altid og banker paa udenforr, og familien aabner aldrig foer efter 10-15 minutter.. det syntes jeg bar er rigtig synd, saa jeg aabner altid for hende. Hun hedder martha og er simpelthen det soedeste menneske - mig og hende hygger os altid rigtig meget. Hun er i huset hver dag fra klokken 7- 16.30.. det er virkelig lang tid bare at ordne hus.. hun er 26 og har en lille knaegt paa 8 ( tror selv hun er glad for sit job, men jeg tror hun syntes det er lidt haardt at arbejde for en familie hele tiden - isaer naar hun moeder unge rejsende der er ude og nyde livet) - familie kan godt vaere lidt grove overfor hende og kalde paa hende hele tiden, men saa smiler hun bare til mig og ruller lidt med oejnene (det elsker jeg) Hver dag gaar jeg i skole fra klokken 8-12.30.. vi laere bare spansk saa det er ikke saa vaerieret. men det gaar godt for mig, og jeg kan sagtens foere samtaler paa spansk. det er dejligt. Det er nogle sjove laerer vi har, for man kan virkelig maerke at de nyder bare at sidde og snakke med unge turister om livet i peru og hvad der ellers hoere til (paa spansk selvfoelgelig). saa de er temmelig afslappet og lidt dovne. Naar jeg kommer hjem fra skole er der middagsmad - de fodre mig her - selv om jeg beder om smaa protioner oeser martha op . saa nogle gange gaar jeg ud og spiser. Maden er ogsa meget traditionel i mit hjem - det er tykke supper hver dag og saa noget kogt koed og noget ris. ikke favorit retterne - for det snager virkelig ikke af noget.. men jeg spiser selvfoelgelig alligevel :0) -om eftermiddagen tjekker jeg mails og saa moedes jeg med lene naar hun har fri fra arbejde. Det er huggeligt at vi kan moedes hver dag . Nogle gange tager vi ud og ser nogle ting. Andre gange spiser vi noget mad eller laver hjemmeside. Man har virkelig brug for soevn her, for byen ligger saa hoejt oppe. Saa normalt gaar jeg i seng kl 21.30 og laeser lidt. Men inden faar jeg mig lige en kop koka the, en laekker the lavet af kokablade (de samme blade som man bruger til at lave kokain) man bliver dejlig afslappet, og ens hovedpine gaar vaek .. hi hi.. - de lokale her (isaer oppe i de smaa landsbyer) tygger paa koka bladene, for ikke at maerke at man er saa hoejt opppe og faar at stille den vaerste sult. - Fattigdom er er stort problem her i peru da naesten 50 % af befolkningen er arbejdsloese. Det er mest folk ude i landsbyerne og de menneker der kommer ind til byerne for at tigge eller finde lykken. Man laere virkelig at blive lidt kold overfor alle de smaa boern der proever at saelge fingerdukker i centrum (de kigger altid paa en med hundeoejne og ynk i stemmen om man ikke nok vil koebe - og man kan nogle se foraeldrene sidde et stykke vaek og holde oeje. Det er ret trist. Fordi mange af boernene tror efterhaanden at alle hvide mennesker har penge de bare vil give vaek. - men for det meste hvis man har noget mad giver man bare det ( hvis de altsaa vil have det) - i weekenden var jeg paa macchu picchu - og nu er jeg helt faerdig , saa jeg kan slet ikke skrive om det. er bare traet og ret overvaeldet af opleverser paa den tur. Det var helt helt helt fantastisk. mange december hilsner fra lotte ( som savner alt hvad der har med dansk jul at goere - savner en ordentlig flaeskesteg) hi hi..