Galapagos & velkommen i paradis..

Galapagos turen var fantastisk, det var ca. 30 grader hele tiden selv om det var overskyet. Menneskerne ombord var rigtig soede *bare ikke tyskerne .. hi hi( de skapte sig lidt) men vi blev rigtig gode venner med Nogle amerikanske piger paa vores alder og et dansk par Louise og Niels som vi allerede savner .0) Men dem moeder vi vist senre i Cusco i Peru. Turen paa den lille 10 mands baad. Poseison 2 var fantastisk, selv om der blev kastet en del op og lottes mave var ked af det det meste af tiden, var de smukke og fantastiske ting vi saa helt uforglemmeligt. Vi har lavet en lille dagsbogs oversigt for hver dag, men ligger osse hver vores beretninger om hvordan vi oplevede det hele, igennem den faelles mail vi har sendt til vores venner og familie. Og saa ligger vi selvfoelgelig en hel masse billeder ind fra det smukke smukke landskab. Loerdag d. 4 november Vi floej fra Quito loerdag morgen kl. ca 10, og ankom til byen Sata Cruse (hvor baaden laa ankeret) kl ca 15, Vi fik vist vores lille smalle kahyt og proevede at finde os til rette. da vi havde faet lidt i maven, tog vi ind til noget der hedder Darwin Station (lige ved byen Santa Cruse) Her var der baade kaempe store og smaa landskildpadder, og vores engelsktalene gouide fortalte lystigt. Her fik osse vores foerste moede med Leguanerne og den blaa fodet Boobie fugl. Loerdag nat var en haard omgang for alle ombord. Vi kastede alle vores indvolde op, men vi to kunne til sidst (da baaden laa stille) godt se det sjove i at alle var saa ynkelige. ha ha..

Soendag d. 5 november

Efter morgenmaden sejlede vi i den lille baad ind til land paa en lille oe som hedder Floreana. Her begav vi os alle ned i en lavahule, 11 mennesker med to lommelygter. Det var meget moerkt og beskidt, men en oplevelse. Det var ogsaa paa denne oe at der var mulighed for at sende postkort, ved at laegge det i en toende og haabe paa at der engang vil komme nogle og finde det og tage det med hjem og give det til de rigtige. Bagefter lidt vandring snorklede vi for foerste gang. Det var en rigtig fed oplevelse og vi kom meget taet paa to store havsskildpader der spiste fra havbunden og vi saa de foerste soeloever. Specielt Lene kom meget taet paa en unge der hele tiden svoemmede ind i hende. Senere fandt vi ud af at vi havde vaeret vildt heldige at komme saa taet paa de store skildpader, da de ofteste er meget sky.

Bagefter seljlede vi med den lille baad ud til vulkan krateret Devils Crown hvor vi skulle snorkle rundt. Havet var meget dybt og stroemmen var meget staerk og man kunne se sig selv blive spist af en haj, eller blive revet med stroemmen ind i klipperne. Alligevel fik Lene mod til at hoppe i, men hun blev en smule skuffet da der ikke var saa meget at se, og forpustet blev hun samlet op af den lille baad da stroemmen blev for staerk. Lotte var ikke den eneste der ikke vovede sig ud i draeber krateret. Efter denne tur var der varm kakao, popkorn og kiks paa baaden.

Mandag d. 6. november

Mandag morgen skulle vi have set oen Espanola som er kendt for sit rige dyreliv, men vi sov desvaerre, desvaerre, desvaerre over os og hoerte ikke klokken eller de andre larme rundt. Da de andre kom tilbage efter en fed tur_oev_Da de andre kom tilbage sejlede vi videre til oen San Cristobal hvor vi var paa et rigtigt toilet, paa museum og lidt rundt i byen. Efter besoeget i byen tog vi med den lille baad om paa den anden side af oen, og her var der fyldt med soeloever. Store og smaa og nogle i fjollede stillinger. ha ha..

Tirsdag d. 7. November

Tirsdag tog vi alle ud og snorkle ved kysten ved Santa Fe Island. Det var rigtig fedt. Her saa vi rokker for foerste gang. Her var mange forskellige fisk og masser af soeloever. Isaer Lotte fik knyttet et saerligt baand til en soeloeve som hun sammen med den amerikanske biolog Heather trilleder og legede rundt med under vandet. Efter vi havde snorklet tog vi paa vandretur paa selve oen Santa Fe. Det var en meget, meget smuk oe, hvor vi saa flamingoer. Der er kun omkring 1000 flamingoer paa Galapagos saa vi var utroligt heldige at vi saa saa mange. Vi saa solnedgangen fra stranden, med havskildpader og doede oppustelige fisk som biologen tog paa hovedet? Det var en vildt hyggelig dag, og om aftenen fik vi stor kage med flot glasur, og derefter spillede vi det vilde og voldelige kortspil Spoons.

Onsdag d.8. november

Onsdag morgen var vi paa oen North Seymour. Vi var heldige da vi kom paa en god tid af aaret da det er nu alle soeloeverne faar unger og fuglene og de andre sjove dyr parrer sig. Paa denne oe saa vi Frigit~fuglene som pustede deres store roede balloner op. Mande frigit fuglen har nemlig en lille roed flap under naebbet som de kan puste op til enorme stoerrelser. Ballonerne er knaldroede og de puster dem op for at tiltraekke hun~fuglene. Vi saa ogsaa de blaafoedede bubier danse. Mandefuglen kan lave en sjov panfloejte lignene lyd med naebbet mens den danser rundt. Det saa ret sjovt ud og vi var mindre end en meter fra dem. Det var lidt soergeligt da vi maatte sige farvel til de amerikanske piger som vi ellers havde snakket rigtig godt med. Ud over det var der et kaempe drama da vi havde aftalt med den tidligere guide at skifte kahyt naar pigerne tog hjem, men det havde den forfaerdeligt fede tysker desvaerre ogsaa aftalt, og hun var en kaempe fed dramaqueen. Hun lod som hun graed og hun saa forfaerdelig. Det endte med at vi slog plat eller krone om vaerelset, selvom tyskerne ikke var villig, VI VANDT. det var fanme godt! kaempe sejr. Det var dejligt efter fire dage hvor vi havde laant de andres toiletter, og sovet i en stank af lort og luftfriskerspray. Vi proevede at faa en af crew medlemmerne til at fikse toilettet men han var ved at braekke sig og gav os bare en luftfrisker. ha ha..ad.

Efter dramaet med den fede tysker gik Louise, Niels og os og jokede med at nu kom der nok 4 tyskere paa baaden~ og det gjorde der, men de var heldigvis ikke saa slemme som hende den tykke. Senere paa dagen vandrede vi rundt paa en meget smuk strand og saa flere flamingoer.

Torsdag d.9. november

Torsdag blev Lotte rigtig syg og daarlig i maven og blev derfor hjemme fra dagens udflugter for at sove og blive bedre. Om morgenen gik turen til Bartolome Island. Oen er en rigtig vulkan oe hvilket virkelig kan ses paa de raa klipper og landskabet som lignede noget fra filmen Landet for laenge siden, eller noget fra maanen. Vi gik op paa toppen af et bjerg til et udkikspunkt hvor man kunne se ud over hele oen og helt hen til den vulkan som havde lavet oen. Landskabet var meget anderledes end hvad vi ellers havde set og vejret varmere end vi var vandt til. Paa den anden side af oen saa vi endnu engang en masse havskildpader og dyr. Efter turen til udkikspunktet snorklede Lene med Niels og Louise, rundt om en masse klipper hvor der gemte sig masser af stimer af farverige fisk, oppustelige fisk, lang aal lignene fisk og der var koraller og kaempesoestjerner. Der var pingviner og lige pludselig kom der en haj svoemmende lige forbi os. Det var meget meget flot og jeg vilde oenske Lotte havde vaeret der, selvom der ikke var nogle soeloever. Bagefter snorkling tog vi med den lille baad paa jagt efter en hval. Desvaerre var den saa langt vaek at jeg kun vidste det var en hval fordi guiden fortalte det. Da vi kom tilbage paa baaden var Lotte stadig meget daarlig, og traet efter en nat med masser af opkast og daarlig mave/ meget meget mavesyre/ uden apetit. Det hjalp dog paa det hele at faa en banan og noget af Louise og Niels mirakel medicin.

Fredag d.10 november

Fredag morgen havde Lotte faaet det en del bedre, men helt udmattet efter en haard omgang , og blev derfor paa baaden da den foerste tur allerede var kl6.00. Turen gik til oen Rabida, hvor vi var paa vandretur. Oen her var meget gammel og havde roedt sand pga. af dens hoeje jernindhold. Her var klipperne meget skarpe da de bestod af en saerlig slags lave. Her var der ogsaa det man kalder fur sealiones hvilker er praecis det samme som soeloever bortset fra at de havde testikler uden paa og oere. Efter den tur sejlede vi til Dragon Hills hvor vi i den lille baad sejlede ud for at lede efter hajer. Lotte var paa toppen, dog stadig uden apettit, men hun tog alligevel med og det var alletiders. Vi var heldige nok til at finde en flok paa 10 hajer, mindst, og vi var seje nok til at hoppe i vandet og svoemme med hajerne som var saa taet paa at vi kunne roerre dem ... men det maatte man ikke. Ud over det var hajerne meget sky og man skulle snige sig afsted. Det var rigtig fedt og det var vildt vildt sejt. Efter denne tur sejlede vi tilbage til oen Santa Cruz hvor vi fik noget pizza og gik paa bar med Louise og Niels og de mange tyskere, og yndlings englaenderen Jo. Hun var skide soed og sjov.

Loerdag d.11. november

Loerdag vendte vi hjem efter en helt, helt fantastisk tur. Vi kan dog stadig maerke boelgerne under os, men vi smiler over hele hovedet og er solbraendte og glade...