Andet rejsebrev fra Lene- Peru

(billede af nogle af pigerne fra hjemmet, mig miss crazy som jeg bliver kaldt og saa den barbie de synes jeg ligner) Endnu en hilsen fra Peru. Efterhaanden er jeg virkelig blevet traet af det her land. Er stoppet med at arbejde paa skolen med de smaa boern. Det var simpelthen for frustrerende for mig at se at de ikke udnyttede de faciliteter de havde. Tissede i skolegaarden hvor de ogsaa spiser og leger, selvom de har et ganske udemaerket toilet, smidder deres affald i skolegaarden selvom der var skraldespande og oedelagde de boeger og ting de havde og ikke gad spise det mad de fik- det vaerste var at laereinden ikke sagde noget til det- saa det blev min sure opgave og det gad jeg virkelig ikke! Nu arbejder jeg paa et boernehjem for piger i alderen 11-18 aar. Hjemmet er selvfoelgelig styret af den katolske kirke og boernene er der paagrund af at deres familie har forladt dem- deres foraeldre er i faengsel, fordi de er blevet misbrugt eller af andre helt forfaerdelige grunde. Den foerste dag hjalp jeg pigerne med deres engelsk lektier, spillede basket og snakkede. En pige fortalte mig at hun havde boet paa hjemmet i 3 uger, hendes foraeldre var doede for 4 uger siden, det var hun glad for, for saa skulle hun ikke bo paa gaden og tjene penge som de alligevel ville drikke op. Hun var 14 aar og kommer ud fra hjemmet naar hun er 18, eller som hun sagde, hvis der var en familie der tog hende til sig, men det haabede hun virkelig ikke- hun ville aldrig have en familie. Det er jo forfaerdeligt! Ellers har de det nu godt paa hjemmet, leger gaar i skole, ser fjernsyn, laver mad og det er ganske fint. De er bare virkelig beskidte og deres hud er hel ru af skidt. Da jeg kom paa arbejde i dag var der fuld droen paa, da der kom en bus fuld af amerikanere med penge. Alle pigerne var ifoert deres skoleuniform og fik sat haard og det var vildt forfaerdeligt. Da amerikanerne kom lavede de et show for dem med dans og sang og tale paa engelsk og amerikanerne fik taget billeder med boernene paa skoedet. Det var forfaerdeligt. Saadan en flok amerikanere fra Dallas- Texas- selvfoelgelig som er ude og missionere og giver gaver og selvfoelgelig flest maend som soeger for at tage billeder af de aeldste piger paa hjemmet og... puha. En af maendende lagde virkelig an paa en pige paa kun 16 aar (han var 30 fortalte hun) og gav hende hans e-mail adresse og soergede for at tage billeder af hende og holde armen om hende og gav hende lidt for mange kindkys og hun var smigret og bagefter sagde hun til mig at det kunne vaere det kunne blive hendes kommende mand- det er jo puha- virkelig ulaekkert! Udover det talte de om hvordan jesus nok skulle frelse dem endag, for her er konstateringen ikke at man doer, men at man bliver reddet af jesus hvis man beder! Alle boernene var glade og de fik vildt mange gaver- en kasse fyldt med gaver til alle- 55 piger paa hjemmet. Det er sgu alligevel flot klaret, men det var nu alligevel som at se de hvide bestikke indianerne og omvende dem til kristendommen. Da alle amerikanerne gik graed de og boernene spurgte om de ikke maatte komme med dem hjem og vaere en del af deres familie,- og det sker saa faktisk en gang om maaneden- det er jo forfaerdeligt! Jeg proever at laere boernene at de ikke behoever at have en mand og giftes saa snart de bliver 18, men kan faa en karierre og et arbejde og et liv. Udover mig arbejder der en dame fra den franske del af Canada og en pige fra Holland. Pigen fra Holland havde taget den samme bus som vi togtil La Paz tre dage foer os (pony express hvor vi naer var blevet roevet) og var koert galt og havde braekket sit kraveben- forfaerdeligt! Ud over det var vi sidste weekend i Puno og se de flydende oer- oer lavet af siv, og det var lidt en tuller tur, men det var spaendende at se oerne. Denne weekend skulle vi saa have gaaet inkaturen og det gjorde Lotte ogsaa, men jeg blev meget meget syg dagen foer og var til laegen som sagde at jeg virkelig ikke maatte tage afsted, min krop var i chok og det var forfaerdeligt at vaere saa syg i et andet land, men familien var soed og sammen med Lotte tog de sig af mig. Jeg tog alligevel toget til Aguas Calientes Soendag morgen og moedtes med Lotte og hendes gruppe mandag paa machu pichu. Var virkelig ked af jeg ikke var med paa turen- men Lotte sagde det havde vaeret en fed tur og gruppen hun havde vaeret afsted med virkede rigtig flink og det var surt jeg ikke var med, men jeg fik set machu pichu som er virkelig smukt og gik op og saa udsigten fra wayna picchu og det var saa smukt. Denne weekend regner vi med at tage 4 dage i junglen- madre de dios som graenser op til Bolivia og Brasilien. Jeg glaeder mig meget til at komme vaek herfra hvor alle folk lyver og bedrager og ikke udnytter de ting de har og man hele tiden skal have oejne i nakken og hele tiden faar falske penge tilbage fordi man er turist og de ikke gider give en aegte penge. Haaber det er anderledes paa resten af turen. Foeler ogsaa lidt vi er blevet forfulgt af en smule uheld her i Peru, men paa den anden side er det jo smaating. Situationen i Chile lige nu er en smule farlig da Pinochet lige er doed, men jeg tror ikke vi risikere noget, jeg glaeder mig bare til at rejse rundt og opleve. Rigtig glaedelig jul - Mange varme hilsner fra Lene